NY ADGANGSKODE

Indtast din e-mail, for at få tilsendt en ny adgangskode.

E-mail addressen kunne ikke findes
MENU

Vilkår og regler

I Skole OL deltager klassen sammen som et hold. Der konkurreres i 5 atletikdiscipliner, og der gives point fra 1-5 til de 5 bedste hhv. drenge og pigeresultater i hver disciplin. Det er klassens samlede resultat, som kan kvalificere klassen til Skole OL-finalen.

Vilkår for deltagelse i Skole OL

Når I tilmelder jer Skole OL accepterer I følgende:

1.1: For at være berettiget til at vinde et lokalstævne og opnå finaleplads, er det ikke tilladt at slå klasser sammen. Har I færre end 5 drenge og 5 piger i jeres klasse, kan I kontakte skoleol@dansk-atletik.dk for dispensation.

1.2: For at kunne deltage i Skole OL skal I følge regelsættet i forbindelse med afvikling af discipliner (se atletik-regler herunder)

1.3: Skole OL forbeholder sig retten til efter eget skøn at diskvalificere en deltager/klasse, såfremt deltager/klasse ikke overholder betingelserne for deltagelse.

Skole OL forbeholder sig retten til udelukke klasser fra at deltage i finalen, såfremt reglerne ikke overholdes.

 Billeder og video

Vi gør opmærksomme på, at der i forbindelse med afviklingen af Skole OL kan blive taget billeder og produceret video til redaktionel omtale af Skole OL. Lokale medier kan også være til stede ved lokalstævnerne for at overvære Skole OL

Har i børn som ikke må eksponeres på tv eller i billedmateriale, bedes I venligst melde dette til Skole OL sekretariatet forud for jeres deltagelse i Skole OL: skoleol@dansk-ateltik.dk

Skole OL – atletikregler

  • Sprint: Der startes fra stående.
  • Boldkast: Bolden kastes fra en markeret linie, som ikke må overtrædes. Der kastes med 145g/150g bolde (afhængigt af producent).
  • Hylerkast**: Der kastes fra en markeret linie, som ikke må overtrædes. Man må ikke kaste hyleren ved at slynge den afsted eller ved at holde den i halen.
  • Længdespring: Man springer fra en markeret afsætszone. Overtræder man zonen, bliver springet underkendt. Springet måles fra forreste del af foden i afsætszonen og den bagerste del af kroppen i sandgraven.
  • Hækkeløb: Man må gerne vælte hækken, men ikke løbe uden om eller under. Falder man, må man gerne rejse sig og fortsætte sit løb.
  • 20x60m stafet: Stafetholdet skal bestå 10 drenge og 10 piger. Ved for få elever, må eleverne gerne løbe flere ture, så længe I overholder reglen med 10 drenge og 10 piger.

Se video, som viser hvordan I praktisk afvikler de forskellige discipliner nederst på siden her.

Har I lyst, kan I her læse mere om de korrekte regler i atletik.

 

Har I udfordringer i forbindelse med afviklingen af jeres kvalifikation, så hjælper vi jer gerne. Skriv til skoleol@dansk-atletik.dk

 

*Der kan være andre regler ved udvalgte stævner. Dette vil det fremgå af invitation samt information fra arrangøren.

**Råder I ikke over hylere, kan I i stedet kaste boldkast. I skal være opmærksomme på, at de fleste 6. og 7. klasses elever vil være for hurtige og for stærke til at kaste med bold. Pointmæssigt vil samme elev sandsynligvis opnå færre point ved at kaste med bold, end med hyler.

PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED