NY ADGANGSKODE

Indtast din e-mail, for at få tilsendt en ny adgangskode.

E-mail addressen kunne ikke findes
MENU

Pointsystem og regler

Konkurrencen

Konkurrencen består både af en individuel konkurrence og en klassekonkurrence.

Følgende øvelser vil være på programmet til finalestævnet:

4. klassetrin:

60 m – 400 m – 60 m hæk – 2 km motionsløb – længdespring – boldkast – 10×60 m stafet

5. klassetrin:

60 m – 400 m – 60 m hæk – 2 km motionsløb – længdespring – boldkast – 10×60 m stafet

6. klassetrin:

80 m – 400 m – 60 m hæk – 2 km motionsløb – længdespring – kast med hylere – 10×60 m stafet

7. klassetrin:

100 m – 400 m – 60 m hæk – 2 km motionsløb – længdespring – kast med turbojav – 10×60 m stafet

Klassekonkurrencen:

Alle klasser kan stille med følgende:

2 piger og 2 drenge i 60 m (4.-5. klasse),

2 piger og 2 drenge i 80 m (6. klasse),

2 piger og 2 drenge i 100 m (7. klasse)

2 piger og 2 drenge i 400 m

2 piger og 2 drenge i 60 m hækkeløb

2 piger og 2 drenge i længdespring

2 piger og 2 drenge i boldkast (4.-5. klasse),

2 piger og 2 drenge i kast med hylere (6. klasse),

2 piger og 2 drenge i kast med turbojav (7. klasse),

Alle kan løbe 2 km motionsrunden.

Alle stiller med 5 piger og 5 drenge til 10×60 m stafet.

I klassekonkurrencen scorer alle elever point til sin skole, dels via den individuelle konkurrence, dels via motionsløbet, hvor man får point for antal gennemførte elever.

Konkurrenceregler

60 m løb (4.-5. Kl.) – 80 m løb (6. kl.) – 100 m løb (7. kl.):

Hver klasse kan max stille med 2 piger og 2 drenge pr. dag.

Der løber 8 deltagere i hvert heat. De 8 hurtigste drenge og 8 hurtigste piger går i finalen, der løbes fra kl. 14.50.

Der er el-tidtagning på alle løbene. Der startes ikke fra startblok, da det ikke er alle skoler, der har haft mulighed for at træne med startblok – og det skal helst være lige for alle. Resultaterne fra de indledende løb ligger til grund for klassens point.

Klasserne starter i den rækkefølge som fremgår af det detaljerede tidsprogram, som hver klasse får tilsendt på mail i uge 24. Tidsprogram kan også downloades i slutningen af uge 24 på vores hjemmeside – www.skoleol.tv2.dk

60 m løb hækkeløb:

Hver klasse kan max stille med 2 piger og 2 drenge pr. dag.

Der løber 8 deltagere i hvert heat. De 8 hurtigste drenge og 8 hurtigste piger går i finalen, der løbes fra kl. 15.05.

Der løbes over 6 hække.

Der er el-tidtagning på alle løbene. Der startes ikke fra startblok, da det ikke er alle skoler, der har haft mulighed for at træne med startblok – og det skal helst være lige for alle. Resultaterne fra de indledende løb ligger til grund for klassens point.

Klasserne starter i den rækkefølge som fremgår af det detaljerede tidsprogram, som hver klasse får tilsendt på mail i uge 24. Tidsprogram kan også downloades i slutningen af uge 24 på vores hjemmeside – www.skoleol.tv2.dk

400m løb:

Hver klasse kan max stille med 2 piger og 2 drenge pr. dag.

Der løbes i heat med 16-20 deltagere i hvert heat.

De 8 hurtigste drenge og 8 hurtigste piger går i finalen, der løbes fra kl. 15.20

Der er el-tidtagning på alle løbene.

Klasserne starter på 400 m i den rækkefølge som fremgår af det detaljerede tidsprogram, som hver klasse får tilsendt på mail i uge 24. Eller de kan hentes på vores hjemmeside – www.skoleol.tv2.dk

Længdespring:

Hver klasse kan max stille med 2 piger og 2 drenge pr. dag. Alle har 2 forsøg.

Længdespring foregår fra afsætszone (1 m).

De 8 bedste piger og 8 bedste drenge går i finalen, der springes kl. 9.45, hvor alle har 3 forsøg.

Resultatet fra indledende regnes ikke med i finalen. Alle forsøg måles med målebånd.

Resultaterne fra de indledende spring ligger til grund for klassens point.

Klasserne starter i længdespring i den rækkefølge som fremgår af det detaljerede tidsprogram, som hver klasse får tilsendt på mail i uge 24. Eller de kan hentes på vores hjemmeside – www.skoleol.tv2.dk

Boldkast (4.-5. kl) – Hylere-kast (6. kl) – Turbojav-kast (7. kl.):

Hver klasse kan max stille med 2 piger og 2 drenge pr. dag. Alle har 2 forsøg.

De 8 bedste piger og 8 bedste drenge går i finalen, der kastes kl. 14.00. Alle har 3 forsøg i finalen.

Resultatet fra indledende regnes ikke med i finalen.

Resultaterne fra de indledende kast ligger til grund for klassens point.

Klasserne starter i den rækkefølge som fremgår af det detaljerede tidsprogram, som hver klasse får tilsendt på mail i uge 24. Eller de kan hentes på vores hjemmeside – www.skoleol.tv2.dk

2 km motionsløb:

Motionsløbet består af en rute på 2 km, hvor hele klassen kan løbe med.

Der er en fælles start ude i Fælledparken.

De 3 hurtigste elever for henholdsvis piger og drenge kåres hver dag.

Der gives point til alle klassens elever til det samlede klasse pointregnskab.

Motionsrunden bliver løbet kl. 11.00.

10×60 m stafet:

Stafetten foregår på græsset og hvert stafethold skal bestå af 5 piger og 5 drenge. Stafetholdene løber med depecher og skal derfor skifte ved, at depechen gives videre til næste løber.

Stafetten indgår i klassekonkurrencen.

Klasserne starter på stafetten i den rækkefølge som fremgår af det detaljerede tidsprogram, som hver klasse får tilsendt på mail i uge 24 eller kan downloades på vores hjemmeside – www.skoleol.tv2.dk

Generelt:

Vi prøver at få så mange børn i gang som muligt på dagen, og derfor skal man ikke lade den samme elev vinde alle medaljerne. Vi opfordrer til, at man lader en elev deltage i max. 1 øvelse + stafet, men vi er også klar over, at det ikke kan lade sig gøre for alle klasserne. Men vær venlig at respektere, at så mange børn som muligt får muligheden for at vinde en medalje.

Resultater:

Alle resultater fremgår live på vores hjemmeside: www.skoleol.tv2.dk

Klassekonkurrence:

Hver deltager der noterer et godkendt resultat får min. 1 point. De som klarer resultatgrænse 1 får 2 point og de som klarer resultatgrænse 2 får 3 point til klassen. Resultaterne fra de indledende løb, spring og kast ligger til grund for pointberegningen. Læs mere om pointberegningen under pointsystemet.

Den 20. juni, når alle konkurrencer er overstået, kåres Danmarks bedste atletikklasse. Den bedste klasse er den klasse, der har samlet flest point i løbet af de 4 dage. Vi kårer endvidere hver dag klassevinderne samt de individuelle olympiske mestre.

Præmier:

Hver dag uddeles specielle Skole OL medaljer til nr. 1, 2 og 3 i 60 m (4.-5. kl), 80 m (6. kl), 100 m (7. kl), 60 m hæk, længdespring, boldkast (4.-5. kl), hylere-kast (6. kl), turbojav-kast (7. kl), 400 m løb samt 20×200 m stafet.

Den 17. juni uddeles en pokal til den bedste 4. klasse.

Den 18. juni uddeles en pokal til den bedste 5. klasse

Den 19. juni uddeles en pokal til den bedste 6. klasse.

Den 20. juni uddeles en pokal til den bedste 7. klasse.

Den 20. juni uddeles en stor pokal til Danmarks bedste klasse.

Endvidere kåres hver dag dagens fighter.

Indtastning af elever:

Husk at få tastet de sidste elever ind senest tirsdag den 10. juni kl. 23.59 – her genererer vi startnumre til eleverne og herefter er det ikke muligt af få flere med. Så hvis I har nogen fra en anden klasse, der skal med, så skal I taste dem ind igen under den klasse, der er inviteret. Vi kan ikke få lavet detaljerede tidsprogrammer før, vi kender antallet af elever.

Hvem skal lave hvad?:

I skal ikke taste ind i systemet, hvad eleverne skal lave på finaledagen. I møder simpelthen bare op på startstedet til det tidspunkt, I er tilsagt, så taster vi dem ind på stedet.

PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED